Håndsprit er godt for dit helbred – men ikke din bilkabine
Befolkningens forbrug af håndsprit er steget betragteligt som følge af COVID-19. Det gælder også bilister, der desinficerer hænder og kontaktflader i bilen, når de sætter sig bag rattet. Men selvom håndsprit er afgørende for at mindske smittespredningen i disse dage, kan det være skadeligt for materialerne i bilens kabine.
Kemikalierne i håndsprit kan nemlig slide på overfladerne i bilens kabine, medmindre de er påført et særligt beskyttelseslag.
Udfordringen er noget, som Fords ingeniører længe har arbejdet med på daglig basis. Det indebærer tests af kabinematerialerne i Fords biler, der løbende udsættes for kontakt med nye hygiejne- og plejeprodukter.
Ud fra disse tests fremstiller Fords ingeniører et beskyttende lag, der kan videreudvikles løbende, så det kan modstå alle slags kemikalier. Og det holder kabinens overflader pæne i årevis.
“Forbruget af håndsprit så allerede en stigning for nogle år siden, så det har længe indgået i vores tests. Ting som håndsprit, solcreme og insektspray kan være særligt skadelige for en bilkabine, men også produkter, der umiddelbart virker mere harmløse, kan forårsage skader,” forklarer Mark Montgomery, materialeingeniør ved Ford Europas Dunton Technical Centre.
Selvom håndsprit er et godt desinfektionsmiddel til hænder og berøringsflader, gør det ikke hele bilen smitte- og bakteriefri. En fuld desinfektion af kabinen kræver nemlig en grundig rengøring af alle bilens indvendige overflader.
Sundhedsmyndighederne oplyser, at almindelige rengøringsmidler til husholdningen er effektive mod COVID-19. Man skal blot være særligt opmærksom på overflader, der ofte bliver berørt. Disse tæller blandt andet rat og ratknapper, håndbremse, ind- og udvendige dørhåndtag, gearstang, touchskærme og knapper i instrumentpanelet, armlæn, sædejusteringsknapper og ikke mindst sikkerhedsseler.
”Sikkerhedsseler bør være højt på alles tjekliste, for det er oftest dér, hovedparten af bakterier lægger sig ved host og nys,” forklarer Jenny Dodman, Fords engelske Chief Medical Officer.
Når man rengør sin bil, anbefales man derudover ikke at bruge produkter med blegemiddel eller brintoverilte. Man skal også undgå ammoniakbaserede produkter, da de kan beskadige specialbelægninger på vinduesoverflader som fx antiblændende overflader og overflader, der er fingertryksafvisende.
Fords hold af ingeniører i både Dunton i England og Køln i Tyskland tester modstandsdygtigheden i Ford-bilernes materialer ved høje temperaturer, der i nogle tilfælde kommer helt op på 74 grader. Det svarer til samme høje temperatur, en bils kabine kan opnå efter at have holdt på en strand i timevis på en varm sommerdag.
Kontaktløs service
Alle Danmarks Ford-forhandlere har indført kontaktløs service som følge af COVID-19, så man trygt og sikkert kan besøge dem.
Fords kontaktløse service omfatter:
- Fords medarbejdere giver ikke længere hånd. Til gengæld byder vi som altid velkommen med et smil.
- Der tilbydes fri afbenyttelse af håndsprit.
- Ford er opmærksomme på antallet af gæster hos hver enkelt forhandler og holder en vis afstand i det fysiske rum – både mellem kolleger og kunder.
- Kunder kan aflevere deres bilnøgle i Ford-forhandlerens nøgleboks, så fysisk kontakt undgås.
- Ford tilbyder at aflevere kunders bilnøgler uden nogen form for fysisk kontakt – sammen med eventuel faktura og dokumentation for udført service eller reparation.
- Hvis man som kunde har en bil til service, sender Ford-forhandleren et gratis Video Check. Så kan man følge nøjagtigt med i bilens udbedring.
- Alle Fords medarbejdere, som er i berøring med kundebiler og klargøring af prøvetursbiler, bruger engangshandsker.
- Kunde- og prøvetursbiler afsprittes omhyggeligt på alle berøringsflader inden overlevering, herunder bilnøgle, rat, gearknop, håndbremse, ind- og udvendige dørhåndtag, trykskærme samt andre knapper omkring førerpladsen.
- Der tilbydes udendørs udlevering af biler – både efter service og til prøveture.
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer og prisændringer