Ford hylder Le Mans-sejre med unikke Ford GT-design
Fords Le Mans-hold Ford Chip Ganassi Racing har til dette års udgave af 24-timersløbet valgt at gøre noget ekstra ud af sine fire Ford GT-biler, som med hver sit design hylder Fords mange sejre ved Le Mans siden 1960’erne.
Ford-holdets fire Ford GT’er bærer specialdesignede lakeringer, såkaldte ’Celebration Liveries’, der hver især repræsenterer noget særligt fra Fords Le Mans-succeser. Hyldesten fungerer samtidig som et au revoir, da årets udgave af det legendariske racerløb bliver det sidste, som Fords nuværende Ford GT-prorgram deltager i.
”Ford gjorde comeback til Le Mans i 2016 for at markere 50-årsjubilæet for vores første fantastiske Le Mans-sejr i 1966. Det fejrede vi på bedste vis ved også at vinde 2016-løbet,” udtaler Bill Ford, Fords administrerende direktør. ”At stå på podiet på vegne af alle medarbejderne var et stolt øjeblik for mig. Og vi glæder os til at vende tilbage til Le Mans i år, hvor vi nærmer os vores sidste løb for denne gang.”
Fire design med hver sin historie
Da Ford Chip Ganassi Racings fire Ford GT’er ankom til den berømte Circuit de la Sarthe søndag den 2. juni, blev de for første gang set i deres nye lakeringer. En femte Ford GT tilsluttede sig også, der kører i GTE Am-klassen under Keating Motorsports.
De fire design har hver sin historie: Ford GT #66, som køres af Stefan Mücke (Tyskland), Olivier Pla (Frankrig) og Billy Johnson (USA), er forsynet med et sort eksteriør, der drager paralleller tilbage til Ford GT40, som Bruce McLaren og Chris Amon vandt Le Mans med i 1966.
Den Ford GT40, som Dan Gurney og A.J. Foyt kørte til sejr ved Le Mans i 1967, vækkes til live i dette års Ford GT #67, som køres af Andy Priaulx (Storbritannien), Harry Tincknell (Storbritannien) og Jonathan Bomarito (USA).
Ford GT #68 er Fords seneste Le Mans-sejrherre, som kom først over det ternede flags målstreg i 2016. Den køres af Dirk Müller (Tyskland), Joey Hand (USA) og Sébastien Bourdais (Frankrig) i de samme farver som sejren for tre år siden.
Firkløveren fuldendes af Ford GT #69, der køres af Scott Dixon (New Zealand), Ryan Briscoe (Australien) og Richard Westbrook (Storbritannien). Denne models design tager sit udspring i den Ford GT40, der kom på andenpladsen ved Fords storslåede trippelsejr ved Le Mans i 1966.
”Ford GT blev skabt med det formål at genetablere Ford i de lange GT-løb,” forklarer Mark Rushbrook, global direktør for Ford Performance Motorsports. ”Vores fabrikssatsning på Ford GT har været en stor succes for vores brand og givet os mange spændende udfordringer. Le Mans er ikke helt slutningen herpå, da vi stadig har mange SportsCar Championship-løb på tegnebrættet i 2019.”
Fans vil have mulighed for at se de unikke Ford GT-design, når Le Mans 2019 løber af stablen den 15.-16. juni. Derudover vil Fords populære Le Mans-livestream for fjerde år i streg sørge for, at man også kan følge med i alle detaljerne inde fra selve cockpittet.
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer og prisændringer