Ford Puma tænker ud af MegaBoxen med Halloween-prank
Med Halloween lige om hjørnet den 31. oktober er der denne uge dømt uhygge, spøg og skæmt. Ford har derfor udnyttet anledningen til at give sine medarbejdere i England et kollegialt chok ved synet af den nye Ford Puma.
Det er ingen hemmelighed, at Fords medarbejdere længe har set frem til få et nærmere kig på den helt nye Ford Puma. Så da et eksemplar af den kommende crossover-model bliver udstillet i lobbyen af Fords engelske hovedkvarter i Essex, går der ikke længe, før nysgerrige medarbejdere strømmer til for at inspicere den.
Særligt den nye og innovative MegaBox i Pumas bagagerum får stor opmærksomhed fra de intetanende medarbejdere. Hvad de dog ikke ved, er, at der venter dem en chokerende overraskelse på bunden, når de åbner den. Se Ford-medarbejdernes reaktioner i videoen nederst.
Ford MegaBox
Indretningen i den nye Puma er udviklet til at overgå kundernes forventninger til et praktisk bagagerum. Ford MegaBox er en nyhed, der gør Puma til den mest praktiske crossover i segmentet. MegaBox er betegnelsen for det dybe og fleksible ekstra rum, som kan skabes i bagagerummet og give plads til eksempelvis to opretstående golftasker.
Opbevaringsløsningen har en udvidelseskapacitet på 80 liter og måler 752 x 763 x 305 mm (længde/bredde/højde), og ting med en højde på cirka 115 cm, som fx stueplanter, kan på den måde stå op i bagagerummet. Alternativt kan det store rum under bagagerumsbundpladen bruges til at skjule værdigenstande – eller de våde gummistøvler. Ford MegaBox har holdbar, vaskbar indretning med afløb.
Når Puma skal pakkes, går det nemt, selv om man har armene fulde. Som den første i klassen har Puma håndfri betjening af den elektrisk styrede bagklap. Det eneste man skal gøre for at bagklappen åbner, er at bevæge foden under bagkofangeren.
Bagklappen indeholder også en anden smart løsning, nemlig en indbygget hattehylde, som klarer sig uden de ofte indtrængende sidepaneler, som normalt støtter hattehylden, så man har helt fri adgang til bagagerummet.
Læs meget mere om den helt nye Ford Puma i Fords pressemeddelelse og på Fords hjemmeside.
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer og prisændringer