Ford producerer ansigtsmasker og respiratorer i samarbejde med 3M og GE Healthcare
Ford Motor Company i USA stiller i samarbejde med 3M og GE Healthcare sine fabriksfaciliteter og tekniske ekspertise til rådighed for at øge produktionen af medicinsk udstyr og forsyninger til sundheds- og beredskabsmedarbejdere og nødstedte patienter smittet med coronavirus.
”USA befinder sig sammen med resten af verden i en kritisk tid, der kalder på handling og samarbejde. Ved at stå sammen på tværs af industrier kan vi gøre en reel forskel for mennesker i nød og for alle dem, der i øjeblikket knokler i kampen mod denne krise. Hos Ford ser vi det som helt naturligt at forpligte os til at bidrage i en tid som denne, ligesom vi altid har gjort i vores 117-årige historie,” udtaler Bill Ford, Ford Motor Companys bestyrelsesformand.
Ansigtsmasker med luftfilter
Ford samarbejder med produktionsvirksomheden 3M om at øge produktionskapaciteten på ansigtsmasker med luftfilter til engangsbrug. Der samarbejdes også på særlige designs til maskerne, som på bedst mulig vis skal udnytte begge virksomheders individuelle produktionsdele for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Maskerne vil bl.a. anvende ventilatordele fra de luftkølede sæder, som findes i den amerikanske pickup-bil Ford F-150.
Så snart ansigtsmaskerne er blevet godkendt til brug, vil Ford påbegynde en startproduktion på ca. 1000 eksemplarer om måneden, som vil stige løbende. Foreløbigt er det planen, at ansigtsmaskerne skal produceres i Fords fabriksfaciliteter med hjælp fra UAW, som er USA’s fagforening for ansatte i bilindustrien.
Respiratorer
Derudover samarbejder Ford også med medikoproducenten GE Healthcare om at udvide produktionen af en simplificeret udgave af GE Healthcares eksisterende respiratorer til patienter med åndedrætsbesvær som følge af COVID-19.
”Vi er stolte over at kunne bidrage med klinisk ekspertise i vores samarbejde med Ford om at imødekomme den hidtil usete efterspørgsel på livreddende teknologi,” udtaler Kieran Murphy, GE Healthcares præsident og administrerende direktør.
Ansigtsskærme
Fords amerikanske designafdeling er også i fuld gang med at udvikle og teste gennemsigtige ansigtsskærme med luftfiltre, som beredskabs- og sundhedsmedarbejdere har brug for.
De første 1000 ansigtsskærme testes allerede denne uge på forskellige hospitaler i Detroit, USA. Omkring 75.000 eksemplarer forventes at være produceret inden ugens udløb, og mere end 100.000 vil blive produceret ugentligt på Fords datterselskab Troy Design and Manufacturings faciliteter i Michigan.
“Vores nye samarbejder med 3M og GE betyder, at vores ingeniører og designere skal være endnu mere snarrådige og kreative end nogensinde, da tiden er en afgørende faktor lige nu. Vi er i tæt regelmæssig dialog med både føderale, statslige og lokale embedsmænd, og vi fokuserer vores bestræbelser på at øge produktionen af ansigtsmasker, simple respiratorer og ansigtsskærme, som sundhedssektoren og dens nødstedte patienter kan få gavn af hurtigst muligt,” forklarer Jim Hackett, Fords præsident og administrerende direktør.
Også i Kina har Ford igangsat forskellige tiltag i kampen mod COVID-19. Her har Fords kinesiske del af organisationen doneret 10 specialudstyrede Ford Transit-ambulancer til hospitaler i Wuhan-provinsen, hvor coronasmitten udspringer fra.
Derudover har Ford også sammensat en specialenhed til at hjælpe kinesiske hospitaler med at finde respiratorer og andet medicinsk udstyr.
Virksomheder, der er interesseret i at bidrage til Fords indsats mod COVID-19, kan indsende deres oplysninger på www.fordnewideas.com.
Ford har også i Danmark indført særlige tiltag, der holder kunder trygt kørende.
Følg Ford på Mynewsdesk – Facebook – Ford.dk
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer og prisændringer