Vigtig info: Covid-19 (opdateret)

Får din træning forruden til at dugge?

20-01-2021

Selvom fitnesscentrene er lukket i øjeblikket, er der stadig mange, der skruer op for træningen i disse dage – fx med en udendørs løbetur eller en improviseret styrketræning derhjemme. Men hvis man efterfølgende hopper ind bag rattet i sin bil, afgiver man ofte så meget kropsvarme, at forruden dugger til. Dét problem løser Fords nye teknologi – uden at man lægger mærke til det.


Den nye forrudeteknologi ved navn Windscreen Weather Station tilpasser sig nemlig ændringer i både bilens generelle fugtniveau og selve forrudens temperatur. Hvis teknologien registrerer, at man fx sætter sig svedig ind i bilen, aktiveres bilens aircondition automatisk for at forhindre, at forruden dugger til.


Featuren er særligt nyttig i årets koldere måneder. Den herskende pandemi gør også, at flere foretrækker at træne udendørs frem for indendørs. Og de, der stadig har mulighed for at træne i indendørs faciliteter med bademuligheder, foretrækker at bade derhjemme efterfølgende.


I den forbindelse kunne idrætsforeningen Sport England sidste år rapportere, at Storbritannien oplevede 731.000 flere udendørs løbere fra marts 2020 til juni 2020. I samme periode steg antallet af cyklister med hele 1,2 millioner. Også Tyskland oplevede sidste år en stigning i antallet af løbere med hele 42 procent.


Sidder på selve forruden

Windscreen Weather Station-teknologien sidder på selve forruden tæt på bakspejlet. Systemet måler 5 x 3 cm i størrelse og består af flere sensorer.


Den nyeste version af teknologien er allerede introduceret i den nye Ford Kuga og Ford Explorer og reducerer tilmed brugen af klimaanlæggets kompressor. Det bidrager både til bedre brændstofforbrug og lavere CO2-udledning.


“Det at skulle vente på afdugning af forruden efter fx en lang løbetur, er en af hverdagens små irritationsmomenter. Det interessante ved Windscreen Weather Station er, at systemet faktisk kommer problemet i forkøbet, inden det sker. Som fører opdager du det først, hvis du sætter dig ind i en bil uden,” forklarer Ingo Krolewski, Supervisor for Climate Controls and Attributes hos Ford Europa.


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn


Kontakt osSe flere nyhederLæs mere om Ford ExplorerLæs mere om Ford Kuga



Nyheder og events

Aktuelle tilbud

Se tilbud fra Bilhuset Elmer A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Bilhuset Elmer A/S



Anmeldelser