Vigtig info: Covid-19 (opdateret)

En ny æra for Fords varebiler

31-08-2021

Fuldelektrisk Ford E-Transit og flere avancerede førerassistance- systemer som strandard

  • Fords store varebil introduceres i 2022 som den fuldelektriske E-Transit, og den kommer på markedet med SYNC 4-infotainmentsystem, der giver en unik viden om alt fra opladning til kørselsmønster.
  • Et nyt dedikeret Ford Pro-team skal hjælpe kunderne med at få den bedst mulige start med en elektrisk varebil - bl.a. omkring ladeløsninger hjemme og på farten.
  • Transit med dieselmotor vil også kunne bestilles med det nye SYNC4-infotainmentsystem med bl.a. 12” touchscreen og nye onlineteknologier, som forbedrer sikkerhed og produktivitet.
  • Alle Transit-varebiler kommer fra 2022 med flere avancerede førerassistancesystemer som standard.

Med introduktionen af den fuldelektriske Ford E-Transit i andet kvartal af 2022 starter en ny æra for varetransport: den store varebil kan ikke bare køre op til 317 kilometer på en opladning (WLTP), men den vil også være udstyret med utallige online-værktøjer, som giver fuldt overblik, forbedrer oppetiden og meget andet. E-Transit vil være udstyret med SYNC4-infotainmentsystem og avancerede førerassistancesystemer som standard.

Ford Transit er med hjælp fra kunderne forbedret og forstærket gennem årtier, og samarbejdet mellem de to parter er uvurderligt i forhold til væsentlige faktorer, som vedrører alt fra drivlinjer over sikkerhed til optimering af oppetid og produktivitet.

E-Transit, den første fuldelektriske udgave af verdens mest populære varebil, er kulminationen på det vigtige forhold mellem Ford og ejerne og brugerne af den store varebil. Den nye E-Transit er gennemtestet i bl.a. hverdagstest med hjælp fra kunder, og den kommer med klasseledende batteristørrelse, rækkevidde og motorydelse - den fuldelektriske varebil er skabt for at forbedre og lette produktiviteten for varebilskunder- og brugere.

Den vil blive tilbudt med motorydelser på 184 og 269 hk, og batteriet på 68 kWh giver en rækkevidde på op til 317 kilometer (WLTP) - ligesom den kan oplades fra 15 til 80 procent på 34 minutter ved en DC-hurtiglader med op til 115 kW.- 

E-Transit er lig med et kvantespring for varebilskunderne. Med nye onlineværktøjer og avancerede teknologier vil den strømline kundernes forretning og kickstarte produktiviteten, så de nemmere kan komme over på en flåde af fuldelektriske biler, fortæller Hans Schep, hovedansvarlig for Commercial Vehicles hos Ford Europa.


Ford Pro står klar til at hjælpe

De store ord er ikke tomme ord. E-Transit er en vigtig del af Ford Pro, som er Fords verdensomspændende salgs- og servicekanal, som har til opgave at forbedre varebilskundernes produktivitet med højteknologiske produkter og banebrydende service.

At skifte til fuldelektriske varebiler er helt nyt territorium for de fleste kunder, og Ford Pro er skabt til at gøre overgangen smidig og stabil. Et team af specialister hos Ford Pro arbejder dedikeret med alt omkring opladning, som er noget af det mest kritiske for kunder, som overgår til elektrificerede varebiler.

Specialisterne vil stå klar til at guide kunderne i valget af model og hvordan ladeløsninger implementeres - om det så er opladning på firmaets base eller på farten. Ladeløsninger hos firmaerne inkluderer både hardware og installation - og softwareredskaber, der gør det muligt at optimere og planlægge opladning, så produktiviteten er i top.

Ford Telematics er et omfattende og vigtigt redskab for kunder, som skifter til elektrificerede varebiler. Den flådeansvarlige kan nemt administrere betaling af opladning ved offentlige ladepunkter, ligesom det er muligt problemfrit at kompensere medarbejderne for opladning på deres hjemmeadresse. Som bruger af E-Transit kan man nemt lokalisere og tilgå ladepunkter på farten - og der betales nemt med Ford Charge Assist-app’en, som er integreret i SYNC 4-infotainmentsystemet.


Telematics-systemet er altid online og opdateret, og det giver i det hele taget det perfekte overblik over produktivitet, oppetider og omkostninger for kunderne, og det uanset størrelsen på deres flåde af biler. Det intelligente Ford Telematics-system stilles gratis til rådighed for kunderne det første år - inklusive muligheden for at overvåge bl.a. bilens tilstand, opladningsplan og ulykkes- og sikkerhedsalarmer.

For at hjælpe med at maksimere oppetiden for køretøjerne giver Ford Telematics ikke bare flådeansvarlige tilstandsrapporter, men også kritisk data omkring opladningsstatus som eksempelvis alarm for lav rækkevidde eller fejlbehæftet opladning. Kunder med et mindre antal biler kan nemt finde ladepunkter, se bilernes ladeniveau og meget andet på farten med FordPass Pro-app’en.

Alle E-Transit er også fuldt integreret i FORDLiive-oppetid-systemet, som er en gratis service til alle kunder med Ford-varebiler, som giver dem mulighed for gennem realtids-data - og -opdateringer at maksimere oppetiden for køretøjerne.


SYNC 4 med 12” touchscreen og flere førerassistancesystemer som standard

Den nye Ford E-Transit introduceres i Danmark i andet kvartal af 2022, og den vil blive tilbudt i et stort udvalg af længder og typer. Alle E-Transit kommer med Trend-udstyrsniveau, som vil være kendetegnet ved markant mere udstyr end tilsvarende dieseludgaver af Transit.

Automatisk klimaanlæg, SYNC 4-infotainmentsystem med 12” touchscreen, nøglefri start, varme i sæderne, Quickclear opvarmet forrude, opvarmede el-sidespejle, livslangt abonnement på FordPass Pro eller Ford Telematics Essentials og udvidet Ford Telematics det første år.


E-Transit vil desuden komme med avancerede førerassistancesystemer som standard, men det bliver den fuldelektriske udgave af den populære varebil ikke ene om: fra foråret 2022 vil alle Transit-varebiler i det danske modelprogram (Trend, Limited og Trail) være udstyret med Pre-Collision Assist, automatisk nødbremsesystem, med fodgængergenkendelse og Lane-Keeping System, et system som aktivt griber ind, hvis man kører over de hvide streger i vejen uden at blinke.

Ford udvider også sit teknologiske forspring i segmentet med de store varebiler med omfattende opdateringer, som giver kunderne væsentligt nyt udstyr og nye muligheder på tværs af hele Transit-modelprogrammet. Det inkluderer introduktionen af det nye online-baserede SYNC 4-infotainmentsystem med 12” touchscreen (standard i Transit Limited). Det giver mulighed for en lang række nye features og teknologier, som hæver sikkerhedsniveauet og produktiviteten - og på den måde udvides den omfattende pakke af førerassistancesystemer med 360 graders kamera og Reverse Brake Assist, som er en nødbremseassistent, der ved bakning opfatter eksempelvis personer bag bilen og automatisk bremser.

Alle Transit-varebiler på det danske marked vil også have Quickclear opvarmet forrude, automatisk lygtetænding og regnsensor som standard, mens Transit Limited dertil som standard kommer med Ford Power-startknap bakkamera og højt monteret LED-belysning.

- Vi sætter yderligere fokus på produktiviteten for Transit-kunderne, og vi prioriterer nye teknologier, som virkelig gør en forskel i forhold til oppetid og omkostninger. Transit har altid været klasseledende på teknologi, men denne omgang af opgraderinger betyder, at flere chauffører end nogensinde før får glæde af vores avancerede aktive sikkerhedssystemer og online-teknologier - for højere komfort og produktivitet, siger Hans Schep.


Transit er altid online og opdateret

I lighed med mulighederne i den nye Ford E-Transit vil det øvrige Transit-modelprogram fra foråret 2022 komme med udvidede online-værktøjer – takket være det standardmonterede FordPass Connect-modem er varebilerne altid forbundet og online.

Med SYNC 4-infotainmentsystemet er mulighederne mange, og med dobbelt så meget processorkraft som det udgående SYNC 3-system reagerer systemet prompte. SYNC 4 er designet til at blive opdateret over the air, altså via online-forbindelse, med Ford Power-Up-softwareopdateringer. Det kan ske automatisk i baggrunden, og for større opdateringer kan man nemt og simpelt planlægge det til at foregå eksempelvis om natten.

SYNC 4 kommer med bl.a. trådløs forbindelse til Apple CarPlay og Android Auto, mulighed for at være forbundet med to mobile apparater på samme tid, avanceret talestyring, digital brugermanual med nem søgefunktion - og er bilen udstyret med navigation, vil systemet være konstant online-opdateret med vejr, parkeringsmuligheder og trafikforhold.

Præcis som E-Transit kommer det øvrige Transit-modelprogram med muligheden for abonnement på Ford Telematics, mens Ford Telematics Essentials er standard. Telematics-værktøjerne giver den flådeansvarlige mulighed for at modtage opdateringer om bilens tilstand via et internetbaseret værktøj, som giver oplysninger i realtid. Har man abonnement på det udvidede Ford Telematics kan man bl.a. sende guides til SYNC 4-infotainmentsystemet, som kan give chauffører hjælp til en sikker og effektiv kørestil.



Med det standardmonterede FordPass Connect-modem, som gør at Transit-modellerne altid er online, har kunderne mulighed for en lang række værktøjer og services, som kan øge produktiviteten. Det inkluderer muligheden for at benytte FORDLiive-oppetid-systemet, som er en gratis service til de flådeansvarlige. Systemet gør det muligt at maksimere oppetiden ved hjælp af data og opdateringer i realtid.

Forventet levering i foråret 2022. 

Der findes yderligere tekniske detaljer i de to vedhæftede engelske pressemeddelelser.

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter.

Kontakt os



Nyheder og events

Aktuelle tilbud

Se tilbud fra Bilhuset Elmer A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Bilhuset Elmer A/S



Anmeldelser