Den populære Ford Kuga: Nu med eksklusiv designpakke
PRESSEMEDDELELSE - 13 OKTOBER 2022 10:00
Ford Kuga er fortsat yderst populær blandt kunderne og imponerer igen med flotte salgstal både herhjemme og i Europa. Nu er Ford Kuga også tilgængelig med en ny og eksklusiv designpakke, der giver endnu mere kant til den eftertragtede model.
Med kombinationen af gode køreegenskaber, masser af udstyr og lækkert design, har Ford Kuga taget kunderne med storm siden lanceringen. For eksempel var Ford Kuga både den mest solgte personbil og plug-in hybrid i Danmark sidste år, og succesen fortsætter i år. Ford Kuga er ikke bare den mest solgte plug-in hybrid herhjemme*, men også i Europa med mere end 23.000 solgte biler (ÅTD)**.
- Vi ved, at mange af vores kunder er klar til at udskifte deres konventionelle benzin- og dieselbiler, men vi er også klar over, at det ikke er alle, der føler sig klar til en 100 % elektrisk bil endnu. At Ford Kuga Plug-in Hybrid er den bedst sælgende plug-in hybrid i Europa, sætter en tyk streg under at netop denne bil er det rette valg for denne gruppe kunder. Modeller som Ford Kuga Plug-in Hybrid spiller en afgørende rolle i Fords forpligtelse til en elektrisk fremtid, siger Glen Goold, Ford Kuga vehicle line director.
Fordelene ved Ford Kuga er da heller ikke til at tage fejl af. Med en elektrisk rækkevidde på op til 64 km (WLTP) er Ford Kuga Plug-in Hybrid både et komfortabelt og brændstoføkonomisk valg. Kunderne kan desuden selv vælge, hvornår de ønsker at køre på ren el eller benzin. Tidligere data fra Ford viser, at særligt danskerne benytter sig af den elektriske kørsel og oplader deres Ford Kuga Plug-in Hybrid 88 ud af 100 dage.
Skil dig ud med eksklusive sorte detaljer
Nu præsenteres den populære SUV med en ny og eksklusiv ’Black Package’, der er tilgængelig for alle ST-line X varianter. Her får kunderne glæde af 20” 5x4-eget sorte alufælge, et sort tag, sorte sidespejle og hækspoiler.
Et sort ST-line logo og sort Kuga-logo bag på bilen, er sammen med bilens andre elegante sorte detaljer, med til at give endnu mere kant til Ford Kuga.
Den nye ’Black Package’ er tilgængelig som ekstraudstyr allerede nu.
Certificerede ergonomiske sæder giver ekstra støtte til forsædepassagerene
For optimal støtte og komfort kan Ford Kuga-kunderne nu også få glæde af nye ergonomiske sæder med AGR-certificering. Med 18-vejs el-justerbare indstillinger kan kunderne opnå en helt ideel kørestilling, der forkæler bilens fører og forsædepassager under kørslen.
Det er den respekterede tyske organisation for rygsundhed, Aktion Gesunder Rücken e.V (AGR), der står bag certificeringen af sæderne. Certificeringen tildeles af et uafhængigt testpanel bestående af eksperter fra forskellige lægefaglige områder, der alle er forpligtet til at skabe mere gennemsigtighed i valget af ergonomiske og rygvenlige produkter.
AGR-sæderne er tilgængelige på alle Ford Kuga-varianter med undtagelse af Ford Kuga Vignale.
*Salgstal er fra Bilstatistik.dk.
** Tal på baggrund af salg på 20 markeder: Østrig, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Grækenland, Spanien, Rumænien, Sverige og Schweiz.
Kilde: MyNewsDesk
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer og prisændringer